Fitness og motion

Få pulsen op sammen med Hotel Gammel Havn

Har du brug for sved på panden og gerne vil en tur i fitnesscenter har vi en god samarbejdsaftale med Fitness World, som ligger 10 minutters gang fra hotellet. Det eneste du behøver, er at henvende dig i receptionen og købe en adgangsbillet til fitnesscenteret. Prisen er 85 kr. og billetten kan benyttes en gang.

Er du mere til løb i den friske luft så starter din løbetur allerede lige ude foran døren! Hotel Gammel Havn ligger tæt på Fredericia voldanlæg (Læs mere om guidede ture på Fredericia vold), hvor mange fredericianere løber deres daglige tur ad stierne langs volden. Hvad enten du har brug for en længere eller en kort tur, kan det lade sig gøre.

Spørg i receptionen om et kort.

Bil- og cykeludlejning

Skal man bruge en bil under sit ophold, så hjælper vi gerne med at booke den. Henvend dig i receptionen, og så ordner vi det hele for dig. Vil man derimod cykle rundt i byen, så har vi egne cykler, som man kan leje på dagsbasis. Prisen er 150 kr. pr. dag. og hvis man ønsker det. så medfølger lygter og cykelhjelm, så sikkerheden er i top.

Oplevelser og sightseeing

Fredericia har en masse at byde på, når det kommer til gode og sjove oplevelser. Derfor har du også mulighed for at købe billetter til en af de mest populære i receptionen på hotellet. Vi vil meget gerne være behjælpelige, hvis du har brug for hjælp til alle former for guidede ture og sightseeing. Se f.eks. vores omfattende online guides til oplevelser og forlystelser i Fredericia herunder.

OPLEVELSER & GUIDES